aggusti 4-at 2026

Genudbud af levering, drift og vedligeholdelse af målerpark

Tilbudsfrist: 9. november 2026  - 11:00:00 (UTC+00:00) vesteuropæisk tid, GMT (kl. 9:00 grønlandsk tid / kl. 12.00 dansk tid)

Detaljer

Aktuel

Detaljer om udbud

Udbud med forhandling, jf. § 15 i Inatsisartutlov om udbud i forbindelse med indkøb af varer og tjenesteydelser i offentlige myndigheder og institutioner.

Nukissiorfiit står overfor en omfattende udskiftning af den eksisterende målerpark, der er en kombination af forskellige typer el-, vand- og varmeafregningsmålere. Udskiftningen af målerparken omfatter leverance af i alt ca. 61.000 målere. Leverandøren skal levere, installere og idriftsætte i alt ca. 52.000 målere i de 14 største byer i Grønland, som angivet i udbudsmaterialet.

Udbudsbekendtgørelsen hentes fra Ted og indeholder et link med adgang til udbudsmaterialet efter online registrering:

https://ted.europa.eu/da/notice/-/detail/740502-2026

Ansøgningen skal indgives via udbudssystemet (EU-Supply)

Ansøgning om prækvalifikation skal ske eksklusivt ved udfyldelse af ESPD (Det Fælles Europæiske Udbudsdokument) direkte i e-udbudssystemet EU-Supply. Ansøgninger, der indsendes på anden vis, vil blive afvist som ukonditionsmæssige.

 

Frist for modtagelse af anmodninger om deltagelse

9/11/2026 - 11:00:00 (UTC+00:00) vesteuropæisk tid, GMT (kl. 9:00 grønlandsk tid / kl. 12.00 dansk tid)

 

Udbuddets omfang

Nukissiorfiit står overfor en omfattende udskiftning af den eksisterende målerpark, der er en kombination af forskellige typer el-, vand- og varmeafregningsmålere. Projektet har til formål at forny forældet udstyr samt udvikle og optimere Nukissiorfiits forretninger gennem implementering af intelligent måleraflæsning, optimerede serviceydelser og fremadsynet dataanalyse.

 

Nukissiorfiit gennemfører derfor et genudbud af en kontrakt om levering, implementering, idriftsættelse samt efterfølgende drift, support og vedligeholdelse af målere. Derudover skal Leverandøren etablere, drifte, supportere og vedligeholde det tilhørende Head End System samt levere uddannelse i relation hertil.

Leverandøren skal desuden forestå etablering af integrationer til Nukissiorfiits interne systemer.

Kommunikationsinfrastrukturen for målerparken leveres af Tussas.

Udskiftningen af målerparken omfatter leverance af i alt ca. 61.000 målere. Størstedelen af målerne skal leveres som en del af et udrulningsprojekt, der omfatter planlægning, koordinering, levering og udskiftning (nedtagning og installation) af målere samt etablering af Head End Systemet, hvor leverandøren skal levere, installere og idriftsætte i alt ca. 52.000 målere i de 14 største byer som angivet i udbudsmaterialet.

 

Nukissiorfiit står selv for udskiftningen af det resterende antal målere. Leverandøren skal dog levere det samlede estimerede antal målere, idet Nukissiorfiit såvel under som efter udrulningsprojektet løbende kan bestille målere og tilhørende serviceydelser til levering hos Nukissiorfiit.

Leverandøren skal desuden etablere en webbaseret kundeservicefunktion for Nukissiorfiits forbrugere i forbindelse med udskiftningen af målere.

Udrulningsprojektet forventes at starte umiddelbart efter kontraktindgåelsen og lokationsvis masseudrulning forventes at starte i april 2028.

Udbuddet gennemføres som et udbud med forhandling, jf. § 15 i Inatsisartutlov nr. 6 af 12. juni 2019 om udbud i forbindelse med indkøb af varer og tjenesteydelser i offentlige myndigheder og institutioner.

Kontrakten indeholder rammeaftalelignende elementer, idet der kan tilkøbes leverancer af både målere til nærmere angivne enhedspriser og timebaserede ydelser til nærmere fastsatte timepriser.

I henhold til § 30, stk. 2, i Inatsisartutlov nr. 6 af 12. juni 2019 om udbud i forbindelse med indkøb af varer og tjenesteydelser i offentlige myndigheder og institutioner er det Nukissiorfiits vurdering, at kontrakten ikke hverken strategisk, teknisk eller forretningsmæssigt er egnet til at opdele i særskilte delkontrakter.

 

Ordregiver

Nukissiorfiit

UDB-26-069 udbudsannonce

  • ID: UDB-26-069

  • Tilbudsfrist: 9. november 2026 - 11:00:00 (UTC+00:00) vesteuropæisk tid, GMT (kl. 9:00 grønlandsk tid / kl. 12.00 dansk tid)

  • Kontaktperson: Nils Baum

  • Email: nbaum@nukissiorfiit.gl